Jeg tror ikke på magi – ej heller på det spirituelle. Jeg tror ikke på tanken om at noget større driver min kreativitet. Vi mennesker er utrolig drevne i at se mønstre, der understøtter vores egen fortælling.*
Vi er mestre i, at få udfaldet af en hændelse til at passe i vores selvforståelse og oplevelse af begivenheder. Det er ikke magi. Det er efterrationalisering.
Jeg tror til gengæld på værdien af at have noget, der sætter skabelsen i gang. Noget, som skaber en tilpas forstyrrelse i vores verdensbilleder og fasttømrede tankemønstre. Noget, som løsner op. Noget, der giver et afsæt for nye tankerækker. Noget, der giver et fokus, en prioritering.
Måske er det et slag med en terning, at trække et tarotkort eller læse et bibelcitat. Det er mindre vigtigt, hvad der skaber forstyrrelsen. Vigtigt er at det hjælper med at vende tingene rundt og sætte noget uforudset i fokus.
Fokus skærper kreativiteten. Fokus baner vejen til flow. Den flydende berusende tilstand, hvor den ene tanke tager den anden. Hvor ordene følger hinanden i overraskende retninger. Hvor idéer og erkendelser springer frem, som blomster på en forårseng.
Uventede ord, billeder, lyde er katalysatorer. Tanker og kreativitet skal have noget at leve af. Der skal brændstof til.
*Dette fortæller Morten Münster en hel masse om i sin fantastiske bog om mennesker “Jytte fra marketing er desværre gået for i dag”.