Nibelungens Ring i tegninger

Den ultrakorte version

Jeg holder lige nu skrivepause på Nibelungens ring, mens nogen læser igennem. Men jeg har ret svært ved at slippe fortællingen, så jeg har lavet dette tegnede resumé – bare fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være. 😄

🧜‍♀️🧜‍♀️🧜‍♀️ Historien handler om nibelungen Alberich. Han møder de tæskelækre Rhindøtre, som er en slags havfruer – bare i floden Rhinen.

💔 Men da Rhindøtrene ikke gider knalde med Alberich, bliver han mopset og siger, at så kan alt det dér med kærlighed også bare være ligemeget – øv bøv basta bum – Rend mig!!! 😣

💍 🤴 I stedet stjæler han Rhindøtrenes magiske guld og laver en ring, som kan gøre ham til herre over hele verden.

🏃‍♂️🏃‍♂️Den enøjede gud Wotan synes, at Alberichs ring er ret smart, så den stjæler han sammen med sin kammerat Loge.

🏡 Desværre kommer Wotan til at give ringen til jætterne, som afdrag på det nye hus, de har bygget til ham.

🙈 Det fortryder Wotan rimelig meget bagefter, og han bruger resten af historien på at få nogle til at gøre det grove arbejde med at stjæle ringen tilbage til ham.

🧍‍♂️🧍‍♀️🧜‍♀️🐲Der er bare også rigtig mange andre, som gerne vil have fingre i den dér smarte ring, så det giver selvfølgelig en mængde ballade.

💥Og til sidst ender det hele i et ordentligt brag. 💥

Om at tegne kort mens jeg skriver

Jeg har tit behov for at have helt styr på verdenshjørner, og hvordan steder og ting er placeret i forhold til hinanden, når jeg skriver.
🗺️ Derfor tegner jeg altid masser af kort og plantegninger til at fastholde mine forestillinger, mens jeg skriver.

🙆 Nogle ‘tegner’ jeg bare inde i mit hoved, men oftest kommer de ned på papir. 

Dels fordi jeg ikke kan lade være. Men også fordi, tegningerne hjælper mig med at opdage, når noget ikke hænger sammen, hvis logikken mangler, eller jeg kommer til at modsige mig selv.

I processen med at genfortælle Nibelungens Ring tegnede jeg også et kort.
Eller rettere sagt, jeg stregede de vigtigste landemærker i et stiliseret landkort. 

Men jeg kan ret godt lide at tegne kort, så for et par dage siden, kom jeg lige til at lave en lidt mere præcis skitse. Jeg er ikke sikker på, at den er helt på plads (der er noget med orienteringen i forhold til verdenshjørnerne, jeg ikke er helt tilfreds med),  så der kan godt nå at komme et par versioner mere. Bare fordi jeg nok ikke kan lade være, selv om manuskriptet sådan set er færdigt.

Hvad bruger du af ‘hjælpemidler’, for at holde styr på detaljerne i din fortælling?

NB: En geografikyndig person kunne måske finde på at indvende noget i retning af:
Jamen, sådan løber Rhinen jo slet ikke. ☝️🧑‍🎓

Og nej – det gør den ikke. Ikke i den virkelige verden. Men Nibelungens Ring foregår ikke i den virkelige verden, så jeg har taget mig alle de kunstneriske friheder, jeg syntes, jeg havde brug for. 😉

Jeg fik en idé

I et momentant anfald af overmod faldt det mig ind at genfortælle Richard Wagners opera-drama om Nibelungens Ring som en roman.

Historien handler ganske kort fortalt om nibelungdværgen Alberich, der stjæler Rhindøtrenes fortryllede guld. Han afsværger al kærlighed og bliver dermed i stand til at smede en ring af guldet, der kan give ham al magt i verden. Og derfra går alting så galt….

Illustrationerne er mine egne små skitser til, hvor jeg kunne forestille mig, at denne ring ser ud.

Et landskab tager form

Begivenhederne i fortællingen om den sorte lakaj er tæt bundet op på landenes geografi og topografi. Heldigvis elsker, som i ELSKER, jeg at tegne kort. Der har været virkelig mange varianter af Østerled undervejs, men jeg har lovet mig selv, at nu sker der ikke flere ændringer. Ikke i den overordnede geografi i hvert fald. Der er fortsat mange uudforskede områder, så det kan jo være, at historien stadig kan nå at føre mig til ukendt land.

Håndtegnet kort