Mini-novelle #3
“Så gå.” Han står med armene over kors. “Bare vær ligeglad med det hele.”
Solen hænger lavt og sætter himlen i brand. Den når ikke højere på denne årstid.
Jeg er ikke ligeglad. Mit hoved er fyldt med ord, jeg har forsøgt at sige tusind gange før.
Noget om at være kørt træt. Om at være udmattet af at leve op til en hel verdens forventninger. Om ikke at kunne slå til. At det bliver mere og mere hektisk for hvert år.
Men ordene hænger fast. Klistrer til min tunge. Han snurrer rundt. En nerve dirrer ved hans øjenlåg, da han snerrer:
“Så bare overlad det til mig at fortælle verden, at Julemanden er skredet.”