I gang igen

Mit arbejde med Den sorte lakaj, har ligget stille nu i over 1½ år, mens jeg har koncentreret mig om et andet skriveprojekt. (det vil der komme mere om på et senere tidspunkt)

Men nu er jeg i gang igen – først og fremmest med at finde hoved og hale i mine egne papirer, noter og tegninger. Nogle er blevet temmelig krøllede i mellemtiden, og det eneste jeg er nogenlunde sikker på, er at jeg var i færd med at sammenskrive kapitel 7 – tror jeg nok. 🙃

Et landskab tager form

Begivenhederne i fortællingen om den sorte lakaj er tæt bundet op på landenes geografi og topografi. Heldigvis elsker, som i ELSKER, jeg at tegne kort. Der har været virkelig mange varianter af Østerled undervejs, men jeg har lovet mig selv, at nu sker der ikke flere ændringer. Ikke i den overordnede geografi i hvert fald. Der er fortsat mange uudforskede områder, så det kan jo være, at historien stadig kan nå at føre mig til ukendt land.

Håndtegnet kort