Måned: februar 2024

Om kvalitet

Kvalitet er ikke objektivt. Kvalitet i kunst er ikke objektivt. Kvalitet i økonomi er ikke objektivt. Kvalitet i videnskab er ikke objektivt.

Kvalitet er en samling af parametre, der vægtes mod hinanden. Værdien af parametrene afhænger af dine personlige (eller tillærte) værdier.

Jeg arbejder i et naturvidenskabeligt miljø. I en videnskabelig verden, hvor man kunne forledes til at tro, at kvalitet er en fast defineret og uforanderlig størrelse. – Det er det ikke.

Jeg er dagligt vidne til diskussioner om kvalitet. Hvad vægter højest? Hvornår er ‘godt’ godt nok? Hvor store udsving vil vi tillade? Hvordan måler vi kvalitet?

De samme diskussioner findes inden for kunst. Hvornår er et stykke kunst af høj kvalitet?

Et maleri? Afhænger kvaliteten udelukkende af motivet? Af penselstrøgene? Af kunstnerens intentioner? Af farverne? Af kompositionen? Af fortællingen omkring maleriet? Om dets tilblivelse?

Litteratur? Er kvaliteten i emnet? I sætningerne? I plottet? I sprogets variation? I forfatterens intention med teksten? I læserens oplevelse af eller indlevelse i fortællingen? I karakterernes personligheder. Deres handlinger. Deres holdninger. I skildringerne af karakterer, begivenheder og steder?

Mit hoved – Et videodigt

Denne let kaotiske og fragmenterede samling af ord, er et forsøg på at beskrive det tankemylder, der hersker i mit hoved døgnet rundt.

Dette digt blev til på det tidspunkt i mit liv, hvor det gik op for mig, at der findes mennesker, hvis hoveder IKKE virker på den måde. At det ikke er hos alle, at tankerne hopper rundt som ukontrollerede Tigerdyr. En erkendelse, der gav anledning til at se både mig selv og andre i et nyt lys.

Det virkede indlysende, at det skulle være denne fragmenterede flyvske samling af ord, der blev mit første videodigt. Digtet var skabt til også at blive til visuelle ord.

Jeg har i størstedelen af mit liv troet, at jeg blot var virkelig dårlig til at tæmme mine tanker og holde styr på dem. At alle andre mennesker havde et eller andet særlig trick, de kunne, for at indfange tanker og holde dem fast.

Og så en dag gik det op for mig, at det slet ikke var tilfældet.

Det gik op for, at mange andre mennesker slet ikke har behov for at bruge energi på den slags. Og derfor slet ikke har brug for at opøve alle mulige strategier, for at holder tankerne på plads. At deres tanker tilsyneladende bevæger sig roligt. Ikke råber i munden på hinanden. Ikke spænder ben og snubler over hinanden for at komme til, men venter pænt til det bliver deres tur i tankerækken.

En helt anden verden end min.