“Tija, datter af Bendor Kromand, fyldte seksten år den sidste dag i Regnbuens år. …”
Sådan starter min fortælling om Den sorte lakaj. En fortælling, jeg har arbejdet på siden mine skriverier begyndte for mange mange år siden.
Den sorte lakaj er første bog i de bogkompleks, som har arbejdstitlen Solens børn. Jeg kalder det et ‘kompleks’, fordi det er tænkt som en række mere eller mindre uafhængige bøger, som alle foregår i det samme univers.
- I gang igen
Mit arbejde med Den sorte lakaj, har ligget stille nu i over 1½ år, mens jeg har koncentreret mig om et andet skriveprojekt. (det vil der komme mere om på et senere tidspunkt)
Men nu er jeg i gang igen – først og fremmest med at finde hoved og hale i mine egne papirer, noter og tegninger. Nogle er blevet temmelig krøllede i mellemtiden, og det eneste jeg er nogenlunde sikker på, er at jeg var i færd med at sammenskrive kapitel 7 – tror jeg nok. 🙃
- Et landskab tager formBegivenhederne i fortællingen om den sorte lakaj er tæt bundet op på landenes geografi og topografi. Heldigvis elsker, som i ELSKER, jeg at tegne kort. Der har været virkelig mange varianter af Østerled undervejs, men jeg har lovet mig selv, at nu sker der ikke flere ændringer. Ikke i den overordnede geografi i hvert fald. Der er fortsat mange uudforskede områder, så det kan jo være, at historien stadig kan nå at føre mig til ukendt land.
