Et krimidigt
Vognen fandt de med det samme
Fuld af vand
Kalechen trykket skæv
Barnet to dage senere i havnebassinet
Min første skoletaske havde jeg fået ugen før
Rød med grønne kanter
Der var kommet mudder på
Jeg græd
Plamagen forsvandt aldrig
Det var ikke min skyld, sagde de
Hun skulle havde holdt bedre øje med os, sagde de
Hun græd
Jeg tav
Tiden gik
jeg vandrer ofte langs åen
Barnevogne med hvide hjul på parade i sommersolen
Minderne melder sig
Samt trangen til at gøre det igen